tirsdag den 26. oktober 2010

Det går fremad.

Idag kom jeg endelig videre med Sarahs julekalender... og som flere har bemærket, så er der ikke meget forskel på 5- og 6-tallet... men det er rigtig nok alt sammen. Og hvis der sniger sig en fejl ind.. tja så må jeg jo pille op. Det er den tredje julekalender jeg laver af den slags. Mine 2 ældste nevøer fik osse sådan en hver, da de var yngre.
Sådan så den ud i morges...

Så langt er jeg nået i dag.

onsdag den 20. oktober 2010

Mit nyeste projekt

Udover at jeg er kommet lidt igang med at scrappe igen... er jeg osse gået igang med at lave en julekalender til Sarah. Jeg ved godt det er tidligt, men hva´ pokker... hellere for tidligt end for sent. Den bliver lavet med strygeperler som bliver syet sammen, og jeg skal nok vise flere billeder af projektet hen af vejen.


Barnedåb

En lidt forsinket opdatering.
Den 10. oktober blev vores lille prinsesse døbt. Det skete i Slangerup Kirke, og min yngste gudsøn holdt Sarah, og er samtidig blevet gudfar til hende.
Hun græd en smule ude i våbenhuset, da vi ventede på at skulle ind i kirken, men ellers gik det rigtig godt, og både gudfar og Sarah klarede det hele fint. Hun græd en lille bitte smule da hun fik vand i hovedet, men så snart hun blev tørt, var det hele overstået.
Hendes dåbstøj var et sæt, som vi havde fået i gave fra en kollega.
De stolte forældre bag døbefonden.